
Samuraier i en våbenløs kamp, hvor der anvendes Ju Jitsu, "den milde kunst".
Historisk set kommer det vi i dag kalder Ju Jitsu oprindeligt fra Japan, hvor det var betegnelsen for den våbenløse kamp, samuraierne trænede til brug på slagmarken, i tilfælde af man havde mistet sine sværd.
Teknikkerne bestod primært af kontrolgreb, kast, ledlåse og stranguleringer, da man var nødt til, i nævnte rækkefølge, at:
- Få kontrol med sin modstanders arme, der højst sandsynligt hold et sværd eller en kniv.
- Kaste modstanderen til jorden for at opnå bedre kontrol. Slag og spark havde meget lille effekt på en kriger i fuld rustning, men blev brugt som afledningsmanøvrer for at lukke afstanden til modstanderen.
- Strangulere modstanderen eller dislokere et eller flere led for at gøre ham ukampdygtig.
På trods af at hver klan havde sin egen Ju Jitsu skole og forskellige fokuspunkter, var én ting gennemgående: Teknikkerne var enkle og effektive, så man i en fart kunne komme videre til næste fjende.
I forbindelse med Vestens interesse for Japan og landets skridt mod en modernisering af statsmagt, blev det i 1876 forbudt at bære sværd og samuraiklassen faldt stille og roligt fra hinanden. Dermed gik Ju Jitsu fra at være en nødvendighed for krigeren på slagmarken, til at være noget alle kunne træne for sin fornøjelse.
Dette betød at teknikkerne i Ju Jitsu ændrede sig og blev mere og mere forfinede. Fra at være et våben på slagmarken, ændrede fokus sig til at skulle indeholde et element af æstestik. Aikido er et godt eksempel på hvordan Ju Jitsu’en er blevet ændret fra et direkte, no-nonsense kampsystem, til en kampkunst. Træningen inden for de fleste skoler var blevet en statisk og oftest helt uden nogen form for sparring.
I 1882 mente en ung japansk mand ved navn Jigoro Kano, at Ju Jitsu’en havde ændre så eget fra sin oprindelige form, at han besluttede sig at skabe et nyt system, med rod

Jigoro Kano, grundlæggeren af Kodokan Judo, i gang med at demonstrere kast.
i de oprindelige teknikker og træningsformer.
Ved at fjerne teknikker som eksempelvis spark til skridt og tryk i øjne og kun beholde teknikker der kan trænes for fuld kraft, mente han at kunne genskabe et effektivt kampsystem, tilpasset den almindelige japaner.
Jigoro Kano havde stor succes med sit nye Ju Jitsu system og ligeså store ambitioner. Der havde i en årrække været tradition for at de nu arbejdsløse samuraier rejste rundt i verden og tjente penge på markeder, ved at arrangere væddemål i forbindelse med kampe. Jigoro Kano tog skridtet videre og sendte sine fremtrædende elever til Europa, Amerika og Sydamerika for at starte skoler i sit system, han kaldte Kodokan Ju Jitsu.
I den forbindelse rejste én af Jigoro Kanos elever, Maeda, til Brasilien for at udbrede kendskabet til Kodokan Ju Jitsu. I Brasilien fik han hjælp af en mand med navnet Gastao Gracie, til at starte en japansk koloni og dojo. Til gengæld underviste Gastao i Ju Jitsu.
I mellemtiden havde Jigoro Kano arbejdet intenst på at få Kodokan Ju Jitsu på det Olympiske program, men Ju Jitsu havde fået et dårligt ry af de mange omrejsende slagsbrødre. For at gøre op med dette ry, ændrede Jigoro Kano navnet til Kodokan Judo.
Uden at vide dette, fortsatte Maeda med at undervise Gastao Gracie i Ju Jitsu. Gastao blev så glad for sin træning at han senere startede sit eget akademi hvori han underviste Ju Jitsu.
Gastao Gracie havde en søn, Helio, som elskede at se sin far undervise i Ju Jitsu. Desværre var Helio efter sin fars mening ikke bygget til den hårde træning, så Helio måtte nøjes med at se på.
En dag var Gastao forsinket til sin undervisning, hvilket fik hans elever til at spørge den unge Helio om ikke han kunne undervise, måske i den tro at Helio trænede med sin far.
Helio sprang til, men valgte på grund af sin fysik at fokusere på det man inden for Ju Jitsu betegner som Ne Waza, lav teknik, eller gulvkamp.
Gastao’s elever var så begejstrede for undervisningen, at de bad Gastao om at lade Helio fortsætte med at undervise og Gastao gav Helio lov. Snart bredte kendskabet til Gracie Jiu Jitsu sig til store dele af Brasilien og sidenhen til resten af verden, nu kendt som Brazilian Jiu Jitsu.

Helio Gracie, grundlæggeren af Brazilian Jiu Jitsu, demonstrerer et kast på én af sine mange sønner.